Fra 2011 har Kulturregion Trekantområdet overtaget støtteordningen Mobile Music. MM et program der er målrettet udviklingen af talentmassen inden for den rytmiske musik i Trekantområdet.  

Mobile Music ver. 2

Med udgangspunkt i den ånd det tidligere Mobile Music-udvalg arbejdede efter, forsøger vi nu at videreudvikle både ideen bag -  og tilgangen til Mobile Music støtteordningen på årligt kr. 650.000.

Vi ønsker med baggrund i den rapport om Mobile Music, der ved overgang til ver. 2 blev udarbejdet,  at sikre en støtteordning der møder talenterne der hvor de er. Vi ønsker således, at Mobile Music skal kunne gøre en positiv forskel for den enkelte.

Mobile Music ver. 2 skal være et talentudviklingsprogram der kritisk forholder sig til artisten/bandet og således, at midlerne bruges på de musikere og bands der prioriterer deres musik. MM forpligter således begge veje.

Mobile Music ver. 2 dyrker vækstlaget der hvor det findes. Det vil sige, at MM benytter et netværk af "konsortiemedlemmer" - musikere og fagfolk der har deres gang i de respektive musikmiljøer fordelt i trekantområdet. På den måde tager kvaliteten i Mobile Musics støtte udgangspunkt i selvsamme musikmiljø.

Vi håber på jeres støtte og opbakning til Mobile Music ver. 2 og ser meget frem til et rigtig godt samarbejde med jer allesammen.

 

Godset i Kolding, Christian Haugk

Bygningen i Vejle, Anders Hess

Det Bruunske Pakhus i Fredericia, Helle Lillethorup.